VENLIGBOLIG

Venligbolig er et non-profit initiativ, der bygger på idéen om at give rum til flygtninge hos danskerne. Vellykket integration begynder hos dig – der hvor du har dit hverdagsliv, arbejdsliv og fritidsliv. Venligbolig bygger på en unik dansk tradition for god arkitektur med social omtanke, hvor bolig og integration er tænkt sammen som en helhed. Se hvordan en midlertidig bolig til flygtninge også kan blive en mulighed i din have, i din gård og i din kommune.

En Venligbolig består af en moderne flytbar bolig på ca. 30 kvm, der arkitektonisk indpasses på værtsfamiliens grund og indeholder eget køkken, bad, værelse, opholdsrum og terrasse. Venligboligen er designet som flytbare moduler, der gør dem genanvendelige over tid. De er samtidigt præfabrikeret. Det minimerer spild og sikrer høj kvalitet inden for en begrænset økonomi.